Dansk sprognetværk 1 (København)
Netværksmøder
Foredrag: SKRIV - flydende, fremadrettet og fokuseret
Foredragsholder: Mikkel Hvid, journalist
Tid: Onsdag den 2. november 2011 (17.00-21.00)
Sted: Admiral Gjeddes Gaard, St. Kannikestræde 10, 1169 København K
Den gode nyhed først: Du kan lære at skrive – du kan lære at skrive hurtigt, dynamisk og klart. Og så den ubehagelige nyhed: Det kræver at du gør noget andet end det du plejer, og det du har lært. Hvor kan du lære det? Det kan du hos dem der skriver godt. Og det kan du når du arbejder fokuseret, motiveret og effektivt.
I oplægget afslører Mikkel Hvid nogle af skrivehåndværkets vigtigste hemmeligheder.
_________________________
Afholdte netværksmøder i 2011:
Foredrag: Den ømtålelige troværdighed
Foredragsholder: Kim Bildsøe Lassen, journalist og studievært på DR Nyheder
Tid: Onsdag den 16. marts 2011 (17.00-21.00)
Sted: Københavns Rådhus, Hovedkassen, Rådhuspladsen 1, 1550 København V
Dette netværksmøde er fælles med de to andre netværksgrupper.
En afgørende faktor i al kommunikation er afsenderens troværdighed. Hvis den mangler, krakelerer både modtagerens interesse og budskabets indhold. Hvad er det der gør en journalist, en virksomhed, institution eller privatperson troværdig? Og hvad kan vi gøre for at grundlægge og styrke vores troværdighed? Kan vi genskabe troværdigheden hvis den én gang er gået tabt eller har fået skrammer? Hør hvad der truer, skader – eller omvendt skaber troværdighed, både indefra og udefra.
Foredrag: Scor 13 rigtige
Foredragsholder: Kirsten Rask, cand.mag., seniorrådgiver i dansk sprog
Tid: Tirsdag den 3. maj 2011 (17.00-21.00)
Sted: Admiral Gjeddes Gaard, St. Kannikestræde 10, 1169 København K
Vi kan vælge at se stavning som en form for sudoku, bare med ord og endelser – en sport som vi kan få til at gå op, og føle os underholdt eller stimuleret af undervejs. Derfor lægger vi ud med en test hvor du kan score fuldt hus – eller se hvor du måske mangler lidt baggrundsviden. Og så diskuterer vi hvad retskrivning i det hele taget skal gøre godt for. Er det andet og mere end en form for hjernegymnastik?
Foredrag: Det gode sprog i SKAT
Foredragsholder: Birgitte Agerholm, specialkonsulent i Vejledningsprojektet
Foredragsholder: Dorthe Palm, sprogmedarbejder i projekt Godt Sprog i SKAT
Tid: Onsdag den 14. september 2011 (17.00-21.00)
Sted: Admiral Gjeddes Gaard, St. Kannikestræde 10, 1169 København K
I SKAT har vi længe været gode til at spille med de sproglige muskler så ingen kunne være i tvivl om at vi er en myndighed. Men efterhånden er vi blevet opmærksomme på at vi får mere tilfredse kunder ved at skrive forståeligt, imødekommende og med modtageren i centrum. Hør om SKATs rejse fra det strengt faglige administrationssprog til et mere neutralt og mundret sprog, både breve, nettekster og juridiske vejledninger.
